Begrænsninger hos en hest kan have mange årsager, men stammer ofte fra ubalancer i hestens krop og/eller psyke. Ubalancer kan være af meget forskellig art lige fra låsninger af knogler og led, arvæv og muskel spændinger til forkalkninger, kompensationer, skævheder og skader. Enhver ubalance i hestens krop vil forhindre den frie bevægelighed, og vil således påvirke hesten i såvel ridning som i trivsel.
Kranio Sakral Terapi (KST) er en meget blid og behagelig behandlingsform, hvor der arbejdes med hele hestens krop. Herunder hestens kranie, de 7 halshvirvler, 18 thoraxhvirvler, 6 lændehvirvler, korsbenet og halehvirvler. Derudover arbejdes der også med centralnervesystemet, som nærmest kan betegnes som hovedcomputeren, muskle rog bindevæv. Ligesom i behandlinger til mennesker, så arbejdes der med meget blide teknikker, og det er fuldstændig smertefrit.
Kranio Sakral Terapien arbejder i dybden med blide teknikker. Selvom det er meget blidt, så taler resultaterne for sig selv – heste lyver ikke. Teknikkerne arbejder på hele hestens krop, hvor behovet måtte være, og efter endt behandling ses tydelige forandringer i hestens bevægelsesmønster. Derfor er det vigtigt at både jeg og ejeren ser hesten bevæge sig før og efter – resultaterne er meget synlige
KST kan også bruges til ren velvære og afslapning hos hesten, hvis den har været hårdt belastet i en periode, eller hvis den skal yde noget ekstra. Der vil som oftest være er der markant forskel at mærke efter en behandling – hesten er mere smidig og blød og ikke mindst lige i sin krop.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ: At hvis en hest under ridning ikke vil lave en øvelse eller på anden vis ikke vil ”samarbejde”, så er der ofte en grund til det – Årsagen kan være såvel fysisk som mental, eller det kan være en rytterfejl.
Når vi arbejder med vores heste, og i øvrigt er sammen med dem generelt, så påvirker vi dem ikke kun fysisk, men også mentalt - jo mere rytteren er ude af balance, jo sværere er det for hesten selv at opnå balance - dette gælder ikke kun ridemæssigt - og dette gælder selvfølgelig også den anden vej rundt.
En hest er ofte under fysisk og mentalt stress på grund af akut belastning, kompenserende arbejde eller "forkert" ridning – dette betyder desværre, at vi til tider udsætter vores heste for traumer eller skader, ved tankeløs og uforsigtig håndtering eller behandling, også selvom det på ingen måde er intentionen. Hesten påvirkes af smerte og/eller ubehag og dette kan påvirke den, så den kan reagere ved at blive hidsig, nervøs, urolig mv.
Traumer og små skader på vores heste er ofte ikke så nemme at opdage, og ofte undslipper det vores opmærksomhed, således at hesten langsomt udvikler en negativ eller uønsket adfærd eller bevægelsesmønster, som vi umiddelbart ikke kan forklare – så derfor er det en god ide at stoppe op i god tid og spørge sig selv, hvor kan disse ændringer kan stamme fra, og hvad kan jeg gøre.
Ved en behandling gennemgåes udstyret, hvis jeg finder anledning til det. Jeg er ikke sadelmager, men hvis hesten er låst eller spændt i sin ryg, så er der altid en grund til det, og jeg kan godt se, om en sael har brug for en sadelmager eller den ligger ok.
SE nummer 33234201
Måløv Byvej 229, Indgang G, 2760 Måløv
Landerslevvej 1, Lyngerup, 3630 Jægerspris
Email: info@careNcure.dk
Tlf nummer: 41 19 02 10